Recent Changes

Saturday, June 8

  1. page Værdipolitik og fordelingspolitik edited Værdipolitik og fordelingspolitik: Definition af fordelingspolitik: Fordeling af økonomiske re…

    Værdipolitik og fordelingspolitik:
    Definition af fordelingspolitik:
    Fordeling af økonomiske ressourcer.
    Højreorienteret: liberal - lille stat.
    Venstreorienteret: socialistisk - stor stat
    Det materielle.
    Definition af værdipolitik:
    Miljø, indvandring, kultur, ulandsstøtte, retspolitik.
    Fordeling af værdier. Hvordan Danmark skal karakteriseres.
    Højreorienteret: lav fokus på miljøet, indvandring - skal begrænses.
    Venstreorienteret: høj fokus på det hele - modsat højre.

    (view changes)
    11:35 am

Monday, June 3

  1. page EU's institutioner og beslutningsproces edited ... Kommissionen K ... i livet. Dvs. de holder øje med at medlemslandene overholder de love o…
    ...
    Kommissionen
    K
    ...
    i livet. Dvs. de holder øje med at medlemslandene overholder de love og traktater der bliver vedtaget. De varetager
    Ministerrådet
    Ministerrådet er EU’s mest magtfulde institution, da lovgivningen vedtages af landenes ministre. Stemmefordelingen i Ministerrådet er vigtig, da den er afgørende for staternes magt, når der skal træffes beslutninger.
    (view changes)
    10:02 am
  2. page EU's institutioner og beslutningsproces edited ... Kommissionen K ... der d. 1 juli 2013 Ministerrådet Ministerrådet er EU’s mest magtful…
    ...
    Kommissionen
    K
    ...
    der d. 1 juli 2013
    Ministerrådet
    Ministerrådet er EU’s mest magtfulde institution, da lovgivningen vedtages af landenes ministre. Stemmefordelingen i Ministerrådet er vigtig, da den er afgørende for staternes magt, når der skal træffes beslutninger.
    (view changes)
    10:01 am

Tuesday, May 21

  1. page David Reisman - socialkaraktere edited David Reismans teori om socialkarakter ... en teori om, at til enhver samfundstype (det tradi…

    David Reismans teori om socialkarakter
    ...
    en teori om, at til enhver samfundstype (det traditionelle-, moderne-, eller senmoderne samfund) hører en bestemt socialkarakter.
    Disse socialekarakter har hver i sær nogle bestemte psykologiske og sociale karaktertræk, som er forholdsvis fælles for individerne i den givne samfundstype.
    Socialkarakteren i det traditionelle samfund (indtil ca 1850):
    Reaktion ved afvigelse
    Vil føle stor skam
    Personlighedsstyring
    Traditioner, erfaringer, normer, værdier
    Socialkarakter (personlighedstype)
    Traditionsstyret (myren)
    Centrale socilisationsfaktorer
    Landsbyen/lokalsamfundet
    Slægten (familien)
    Familieliv
    Hjemmet og arbejdet var et og samme sted
    Tæt kontakt, stor stabilitet - stærk social kontrol
    Tre- eller fire-generations familie
    Samfundssituation
    Landbrugssamfundet - håndkraft og trækdyr primære redskabet i produktionen
    Lokal handel og lav grad af arbejdsdeling
    Naturalie- eller bytteøkonomi.
    Socialkarakteren i det moderne samfund (ca. 1850-1960):
    Reaktion ved afvigelse
    Vil føle stor skyld
    Personlighedsstyring
    Inder overbevisning, samvittighed, loyalitet
    Socialkarakter (personlighedstype)
    Indrestyret (sneglen)
    Centrale socilisationsfaktorer
    Forældre og nationalstaten
    Familieliv
    Hjemmet og arbejdet er adskilt
    Kernefamilie
    Boligen funktionsopdeles
    Samfundssituation
    Industrialisering
    Urbanisering
    Social mobilitet
    Arbejdsdeling
    Socialkarakteren i det senmoderne samfund (ca. 1950-?):
    Reaktion ved afvigelse
    Vil føle angst
    Personlighedsstyring
    Andres meninger
    Anerkendelse fra andre
    Spejler sig i omgivelserne
    Socialkarakter (personlighedstype)
    Gruppestyret (kamæleonen)
    Centrale socilisationsfaktorer
    Forældre, kammerater, medier
    Dobbeltsocialisation
    Familieliv
    Hjem og arbejde kan både være adskilt og i hjemmet
    Kvinder er i arbejde
    Skilsmisser og singlekultur
    Flere forskellige familietyper grunder individualisering
    Samfundssituation
    Overflodssamfund
    Teknologi- og kommunikationssamfund
    Globalisering
    Service, materialisme
    Vidensøkonomi

    (view changes)
    11:38 am
  2. page Begreber edited - Mikro- og makroøkonomi I Mikroøkonomien studerer man økonomien ud fra det enkelte markeds eller…
    - Mikro- og makroøkonomi
    I Mikroøkonomien studerer man økonomien ud fra det enkelte markeds eller den enkelte aktørs synsvinkel. I Makroøkonomien studerer man de store sammenhæng i økonomien ud fra hele samfundets synsvinkel.
    - Eksternaliteter: positive og negative for forbrugere og firmaer
    Nogle negative eksternaliteter for forbrugerne er den øgede produktion af CO2 og større udledning af spildevand. Positive eksternaliteter for forbrugere er større købekraft og arbejde. Negative eksternaliteter for firmaer er lav efterspørgsel, økonomisk krise, miljøkrav, højt skatteniveau.
    Positive eksternaliteter for firmaer er skattelettelser, højkunjunktur og lav inflation.
    - Hvad er velfærd sammenlignet med velstand?
    Velfærd er de blødere værdier som gratis sygehushjælp, folkeskoleuddannelse, gratis lægetjek og til dels gratis gymnasieuddannelse. Velstand erde hårdere værdier som større egenkapital, pension, SU.
    - Statens indtægter og udgifter
    Statens indtægter er skat, afgifter, bøder, moms.
    Statens udgifter er SU, Pension, dagpenge og andre velfærdsydelser. vedligeholdelse og drift af sygehuse samt folkeskoler og gymnasier. udover dette betales der også løn til folkeskolelærere, gymnasielærere og alle andre offentlige ansatte på hospitaler, biblioteker og plejehjemspersonale.
    - Forskel mellem statsgæld og udlandsgæld
    Statsgælden er forholdet mellem udgifter og afgifter staten har. Udlandsgælden er den samlede gæld hele Danmark har (privat personers gæld, virksomheders gæld osv.).
    - velfærdsstatens udfordringer: forsørgerbyrde, indvandring og lyst til at arbejde mere (arbejdskraft), indre og ydre pres på velfærdsstaten, asymmetri i holdninger og krav til velfærdsstaten
    http://mind42.com/mindmap/4e58847d-25d4-4103-9f01-5c62c5605f40?rel=url
    - brugerbetaling, privatisering, udlicitering
    Brugerbetaling er hvor borgerne skal betale forskellige ydelser selv som lægehjælp eller til studieturen i gymnasiet. Privatisering er når de offentlige ydelser kan gives af fx privathospitaler i stedet. Udlicitering er når det offentlige giver andre virksomheder opgaver for at lette det offentliges arbejde. som rengøring i en kommunal bygningen.
    - Høj- og lavkonjunkturer
    Højkonjunktur er hvor væksten er høj, arbejdsløshedne er lav og inflationen er høj
    Lavkunjunktur er hvor arbejdsløsheden er høj, væksten er lav og inflationen er også lav

    (view changes)
    1:53 am
  3. page Modeller edited - Phillipskurven på kort og lang sigt Phillipskurven viser forholdet mellem inflation og ledighed…
    - Phillipskurven på kort og lang sigt
    Phillipskurven viser forholdet mellem inflation og ledighedsprocenten. Jo mere inflation der er desto mindre er ledigheden. jo større ledigheden er desto mindre er inflationen.
    - Velfærdstrekanten
    de tre mekanismer i velfærdstrekanten er Civilsamfundet, Staten og Markedet. Med denne model kan man placere et givet samfund ud fra hvor meget indflydelse staten har eller modsat hvor meget markedet fylder i samfundet og så sammenligne med velfærdsmodeller. På den måde kan man se hvilken velfærdsmodel et land går efter. Hvilke af de tre mekanismer der lægges mest vægt på.
    - Wilsons asymmetrimodel (spredte fordele og ulemper vs. Koncentrerede fordele og ulemper)

    (view changes)
    1:50 am
  4. page Økonomiske skoler og teorier edited Økonomiske skoler - Klassikerne med Adam Smith: ingen statsindblanding - Kritik af Keynes er at …
    Økonomiske skoler
    - Klassikerne med Adam Smith: ingen statsindblanding
    - Kritik af Keynes er at hans idéer om regulering for markedet indbefatter multiplikatoreffekten som er en kortsigtet løsning på en krise og til sidst vil munde ud i en højere inflation end tidligere.
    -Keynes: grov-tuning
    Man bruger makropolitikken til at dæmpe voldsomme konjunkturudsving i samfundet.Det vil sige at man henholdsvis kan ændre skatterne og afgifter for at opretholde den ønskede balance mellem højkunjunktur og lavkunjunktur.
    - Neo-klassikere/Milton Friedman: ingen statsindblanding
    Neo-klassikerne mener at markedet er selvregulerende og at enhver indblanding fra starten burde standses fordi det skader den naturlige udvikling markedet hele tiden gennemgår. De mener at markedet skal regulere sig selv. de deler samme holdning som monetaristerne og den monetære ideologi som også præger EU’s politik.
    - Neo-keynesianere: Fine-tuning Det økonomiske kredsløb
    man skal lave små ændringer som at sænke skatten lidt eller investere i enkelte projekter og ikke bare “sparke gang i skidtet” og håbe

    (view changes)
    1:44 am

More