Maastricht-traktaten
  • Traktaten blev underskrevet d. 7 februar 1992 og trådte i kraft d. 1 november i 1993.
  • Med Maastricht-traktaten trådte Fællesskabets oprindelige økonomiske mål om etablering af et fælles marked i baggrunden, og der blev i højere grad lagt vægt på det politiske.


Traktatens vigtige mål:
  • styrkelse af institutionernes demokratiske legitimitet
  • forbedring af institutionernes effektivitet
  • etablering af en økonomisk og monetær union
  • udvikling af Fællesskabets sociale dimension
  • Med traktaten udvidede EU således arbejdet på en lang række punkter, hvorved det mest vidtgående var vedtagelsen om at indføre en økonomisk og monetær union (ØMU’en), dvs. fælles møntfod og centralbank. Samarbejdet blev i traktaten inddelt i tre søjler, hvor søjlerne er hovedområder i samarbejdet.
7101dad71c.png
  • Grundidéen med inddelingen er, at de emner, som staterne meget gerne vil beholde suverænitet over/have magt over, dvs. sikkerheds- og udenrigspolitik samt retspolitik, er blevet placeret i søjle 2 og 3, i mens alt andet er blevet placeret i søjle 1.<

  • I det mellemstatslige samarbejde i søjle 2 og 3 bliver beslutninger kun træffet i enighed mellem landene. I det overstatslige samarbejde i søjle 1 træffes beslutninger med kvalificeret flertal fra Ministerrådet, dvs. at det enkelte land har afgivet sin suverænitet for at kunne få indflydelse på beslutninger.

  • Søjleinddelingen blev dog afskaffet efter Lissabon-traktaten, men man bruger dog stadig søjleinddelingen, når man taler om hvilke hovedområder samarbejdet er inddelt i.

Amsterdam-traktaten


Med Amsterdam-traktaten blev udlændinge- og asylpolitik flyttet fra søjle 3 til søjle 1, og Europa-Parlamentet fik øget sin indflydelse på lovgivningen.
  • Formålet var således at ændre den institutionelle struktur for at forberede EU på nye landes tiltræden.
  • Traktaten blev underskrevet 2. oktober 1997 og trådte i kraft d. 1. maj 1999

Nice-traktaten

  • Blev underskrevet d. 26 februar 2001 og trådte i kraft d. 1 januar 2003
  • Formålet var at ændre institutionelle struktur, således EU kunne fungere effektivt efter udvidelsen til 25 medlemslande.
  • Den største forandring ved denne traktat var indførelsen af metoder til at ændre Kommissionens sammensætning og omdefinering af Rådets afstemningssystem, dvs. ændring af fordelingen af stemmer i Ministerrådet.
Lissabon-traktaten
  • Traktaten blev underskrevet d. 13 december 2007 og trådte i kraft d. 1 december 2009.
  • Formålet med traktaten var at gøre EU mere demokratisk, effektivt og bedre i stand til at håndtere globale problemer, som f.eks. klimaforandringer, med blot én stemme.

De største forandringer ved traktaten:
  • Var flere beføjelser(rettigheder) til Europa-Parlamentet
  • Ændring af Rådets afstemningsprocedurer og indførelse af borgerinitiativet,
  • En fast formand for Det Europæiske Råd
  • Ny højtstående repræsentant for udenrigsanliggender samt en ny diplomatisk tjeneste for EU.

De danske forbehold - Edinburgh-afgørelsen:
Da Maastricht traktaten blev nedstemt i '92, var den faktisk forkastet i hele EU, men da dette ikke var logisk og ikke var helt reelt, forhandlede Danmarks partier sig frem til en aftale om 4 forbehold, som de vedtog i en aftale i '93, der kaldes for Edinburgh-afgørelsen.

  • Nej til fælles mønt/Euroen


  • Nej til fælles militær.


  • Nej til unionsborgerskab.
    Danmark vil ikke godtage at befolkningen bliver Euro-borgere, men fortsat altid vil være Danske borgere.

  • Nej til overstatsligt retssamarbejde.
Dette medfører at Danmark ikke er med i samarbejde om fx Asyl og udlændinge politik, som de selv, efter gældende retningslinjer (Fx Schengen-samarbejdet) fra EU, faktisk fuldstændigt kan bestemme selv.