Krise i Europa


EU har i længere tid været i krise, da en række lande heriblandt Grækenland, Italien og Spanien i spidsen har haft store økonomiske problemer med statsgælden, og dette har medført mistillid til den fælles valuta, euroen.


Problemerne var så store i 2011, at ikke færre end 10 af de 17 eurolande skiftede regering i løbet af et halvt år, Grækenland var meget tæt på en statsbankerot, og der blev talt om, at euroen muligvis ville bryde sammen, og at landene ville vende tilbage til de tidligere nationale valutaer. Situationen blev heller ikke bedre af, at hele Europa var ramt af en voldsom økonomisk lavkonjunktur i forlængelse af den internationale finanskrise, som brød ud i 2008. Efter 50 års samarbejde stod EU ved en skillevej. Skulle man:

  • Afskaffe euroen og vende tilbage til et mere mellemstatsligt samarbejde?

  • Opdele EU i en gruppe lande med euro og en gruppe lande uden euro, et "EU i to hastigheder"?

  • Redde euroen ved at gøre det økonomiske samarbejde endnu tættere, fx ved at indføre euroobligationer og danne en økonomisk regering for alle eurolandene?

  • Forsøge at redde det samlede EU med en ny traktat?

De to magtfulde statschefer, den tyske kansler Angela Merkel og den franske præsident Nicolas Sarkozy, forlangte i december 2011, at der skulle vedtages en ny traktat med hårde sanktioner over for lande, som fører en uansvarlig finanspolitik. Traktaten skulle gælde for hele EU, men hvis det ikke kunne lade sig gøre, var de parate til kun at lade den gælde for de 17 lande i eurozonen – og i så fald ville en deling af det økonomiske samarbejde i EU være en realitet. Resultatet blev dog ikke en helt ny traktat, men i 2012 vedtog EU-landene med undtagelse af Storbritannien og Tjekkiet en finanspagt, som skulle løse problemerne