Hovedsageligt er der 4 teorier beskrevet i kompendiet. Disse er følgende: Føderalismen, neo-funktionalismen, intergovernmentalismen og den liberale intergovernmentalisme. Disse teorier beskriver både hvad der driver integrationen fremad i EU, samt at beskrive hvilke endemål disse tiltag af teorier vil på sigt opnå, hvis alt går vel.


Føderalismen:

Omkring år 1945 da 2. verdenskrig sluttede, begyndte teorien om Føderalismen at opstå. Det hele tog udgangspunkt i USA, og deres system omkring nationalstaterne, der kaldes for en forbundsstat. Forbundsstaten, ville indeholde en fælles regering, et fælles parlament, en fælles hær, fælles politik osv. Fortalerne for denne teori, anså nationalstatssystemet, hvor hver enkel stat var suværene, for hovedårsagen til begge verdenskrige, og ville rigtigt gerne undgå en ny, derfor måtte svaret være, i følge dem, at oprette en forbundsstat, på linje med USA, i Europa. Hele pointen ville være at de overstatslige myndigheder kunne varetage og afgøre i vigtige sager som den enkelte stat ville være ude af stand til selv at kunne klare. Dette princip hedder for sudsidaritetsprincippet.

Neo-funktionalismen:

Fortalerne for denne integrationsteori mener at man gradvist overfører nationale opgaver til internationale organisationer, der har overstatsligt samarbejde og autoritet. Endemålet for disse organisationer og integrationen kan være en forbundsstat som i forrige teori. Teorien kan forklares med et begreb kaldet for "spill-over" der som navnet antyder at når man har integration på et område, så begynder det at spilde over i et andet område, som fx fra fælles landbrugspolitik til fællesvalutapolitik. (Se illustration) Dette er samtidigt logikken i ØMU (Se EU's økonomiske samarbejde), hvor dette er den fælles valutapolitik i illustrationen. Drivkraften er landbrugspolitikken.



Udklip.JPG+

Intergovernmentalisme:

Ifølge intergovernmentalismen, så er staterne naturligt indstillet på at handle bedst efter deres egne interesser, dette vil fx sige at i følge integrationsteorien, så vil integrationen kun ske i det tempo som medlemslandene føler er det rigtige. Staterne har en klar intention om at sikre dem selv, og derved gøres EU til et instrument, hvor staterne kan diskutere og fastlægge deres egen sikkerhed. Drivkraften er de store stater og deres ønsker.

Liberale intergovernmentalisme:

Denne teori mener også at integrationen er baseret på hvor meget staterne ønsker at integrere sig. Dog er forskellen at det økonomiske er i højsædet, hvilket gør at efterspørgslen på en fælles politik fremkommer da medlemsstaterne har brug for fælles politikker (Fx toldunionen) for at varetage deres økonomiske interesser. Disse institutioner inden i EU, samt EU, fungerer her også som en forum, ligesom i forrige teori, hvor medlemslandene kan vælge at træffe de nødvendige beslutninger eller indgå nationale kompromis.