Det er vigtigt for ethvert individ at bliver anerkendt.

Dette beskrives ud fra Alex Honneths tre sfærer, den private sfære, den retslige sfære og den solidariske sfære.

Sfære=felt/interesseområde

Den private sfære
Anerkendelsen i den private sfære skal komme fra dem man elsker og holder af, altså familie, kæreste/kone eller venskaber. Det skal komme til udtryk som kærlighed. Honneth mener nemlig, at hvis ikke man oplever kærlighed gennem sin opvækst, kan vi et menneske ikke blive til et selvstændigt og normalt fungerende individ. Så i den private sfære er det altså anerkendelse i form af kærlighed, der skal opnås.

Den retslige sfære
Som menneske er det vigtigt at have selvrespekt, og det får man ifølge Honneth, når man har lige vilkår som andre medborgere i det samfund, man lever i. Ved at opnå lige vilkår, vil man føle sig forpligtet til andre, føle man kan gøre en forskel, og føle sig ligeværdig med sine medborgere, og dette vil ifølge Honneth føre til en højere grad af positiv indstilling over for sig selv.

Den solidariske sfære
I den solidariske sfære handler det om at få styrket sit selvværd. En forbedring af ens selvværd kan opnås ved, at blive anerkendte for sine gøremål og evner i et fællesskab. Opnås dette, er det ifølge Honneth nemmere, at deltage aktivt i fællesskab, fordi man tror på, at man kan bidrage med noget, der er nyttigt for andre, og som andre vil værdsætte. Opnås denne anerkendelse ikke, kan det betyde, at man mister modet til at lade sig integrere.
I en proces, hvor der skal opnås fuld integration, er det altså ifølge Honneth vigtigt, at disse tre sfærer spiller sammen. Alle, indvandrere og ikke-indvandrere, er i konstant udvikling under alle tre sfærer, og det er dét der gør os enestående og unikke.
Usynlighed
Honneth beskæftiger sig ikke alene med anerkendelse under de tre sfærer, han beskæftiger sig også med usynlighed. Med usynlighed tænker han specifikt på individer, der ikke har opnået anerkendelse af det omkringliggende samfund, og nærmest føler sig usynlig, hvilket kan skyldes mange årsager, bl.a. blot pga. et udenlandsk navn.
Mennesker vil altid søge efter anerkendelse, og opnås denne anerkendelse ikke i det ”normale samfund”, vil man søge til en subkultur, hvor man kan blive anerkendt for andre ting og evner, end man kan i det ”normale samfund”. Lige præcis dette er ifølge Honneth forklaring på mange sociale konflikter der opstår i det senmoderne samfund, hvor nogle indvandrere har svært ved at integrere sig, og derfor ender i en subkultur.

Gensidig anerkendelse
For selv at kunne opnå anerkendelse er det vigtigt, at man også selv anerkender andre.

Dansk statsborgerskab - den retslige sfære
I og med at dansk statsborgerskab ikke er en selvfølge, og at det er blevet vanskeligere at opnå dansk statsborgerskab, skaber det også et skel mellem etniske danskere og indvandrere, og her kan indvandrerne føle sig ekskluderet at det danske samfund, fordi de ikke har de samme rettigheder som os.

Medierne
Vi har alle hørt om indvandrerbander i medierne mm, og ofte snakkes der ekskluderende om indvandrere i medierne, som om de ikke er en del af ”os”. Hvis dette ændredes, og man derimod snakkede inkluderende om den, ville det i sig selv være en anerkendelse af indvandrere, og de ville føle sig som en del af ”normale samfund”.