Kolonisering af livsverdenen

Jürgen Habermas har en teori om at systemverdenen vil kolonisere (overtage) livsverdenen. Han mener at statslige institutioner og de frie marked trænger ind og overtager flere af de opgaver som livsverdenen hidtil har taget sig af. Førhen var det typisk familien som stod for pasning af børn og gamle, hvor der nu er lavet institutioner til at klare dette, som børnehaver og plejehjem. Uanset hvad folk fejler, vil der altid være professionel hjælp at hente. Man kan se en tendens på at det offentlige går mere ind i livsverdenen og overtager nogle af dens "pligter". Habermas mener at denne udvikling har store konsekvenser for samfundet. Han mener, at systemverden griber ind i dannelsen og overførelsen af nye normer og at dette kan føre til identitetstab og fremmedgørelse. Da systemverdenens målrationelle handlen* ikke er egnet til livsverdenens kommunikative handlen*, skabes denne kolonisering og samfundet vil derfor ikke være i stand til at reproducere sig selv på det symbolske plan, hvilket igen føre til menings- og identitetstab for individerne, og en stigende anomi (normløshed) på samfundsplan.

*Målrationelle handlen:aktørernes overvejelser over, hvilke midler der er mest effektive til at indfri et givent mål. Få mest ud af det selv.

*Kommunikative handlen: en social handlen grundet i fælles forståelse af og konsensus om, hvad sandheden er. Denne forståelse opnås ved fri deliberation mellem ligeværdige.