Den liberale velfærdsmodel


I den liberale velfærdsmodel overlader staten markedet til at fordele velstanden. Modellens udgangspunkt er den klassiske liberalismes samfundssyn, hvor det er op til individet at bruge sin frihed til at skabe sit liv til at være sin egen lykkes smed. Markedet er styret af den usynlige hånd, hvor udbud og efterspørgsel bestemmer priserne på varerne.

Staten spiller så lille en rolle som overhovedet muligt, og dette kaldes en minimalstat. De offentlige opgaver som børnepasning og ældrepleje bliver overladt til det private og man må købe sig til de ydelser, man har behov for.

Fri konkurrence er en tankegang, der blev beskrevet i 1779 i Adam Smiths bog Nationernes velstand. Begrebet betyder at alle kan byde ind med produkter på markedet.
Markedet skaber uligheder idet, at de veluddannede og de velfungerende borgere, som er efterspurgte på markedet, og opnår en høj pris, når de sælger deres arbejdskraft, mens de mindre efterspurgte med nøjes med mindre.

Grundværdierne i liberalismen er, at mennesket er frit og, at man skal tage ansvar for sit eget liv, og derfor vil tilhænger af den liberale model også argumentere for, at det ikke er samfundets eller statens ansvar at tage sig af borgerne.