Begreber: til: "Livsstil, identitet og unge"


Billeder: socialkarakteren i det moderne samfund i forhold til socialkarakteren i det senmoderne samfund.

det moderne samfund.png det senmoderne samfund.png

- Sociologiens basisbegreber: roller, værdier og normer:

"Rolle" er en betegnelse for de forventninger der stilles til en bestemt position et menneske kan påtage sig i samfundet eks. som leder i en idrætsklub eller blot som familiemedlem. En person kan have flere roller, både uformelle og formelle. Et eksempel på en formel rolle er lederen i idrætsklubben og den uformelle rolle er som familiemedlem eftersom der kan være forskellige forventninger til rollen i familien. Basisbegrebet: "Rolle" stammer fra George H. Mead's socialpsykologiske teori der omhandler mennesket identitets udvikling på baggrund af overtagelse af sociale roller igennem socialt sammenspil med omverdenen. I første omgang sker det sociale samspil når børn eksempelvis imiterer deres forældre ved at lege "Far, mor og børn". Ved sådan en rolle overtagelse lærer barnet hvad der ligger i de forsk. roller og lærer desuden af betragte sig selv i andres øjne. Efterhånden som barnet vokser op udvides vennekredsen for rolleovertagelse, legene bliver mere komplekse og de samfundsmæssige normer og forventninger bearbejdes. Ved rolleovertagelse gøres det ligeledes individuelt hvilke værdier den enkelte har/får i sit liv.

- Mikro- og makrosociologi:

Mikro- og makro sociologi beskriver forholdet mellem individ og samfund og på samme tid den enkelte faktors indflydelse på den anden. "Mikroniveau" beskæftiger sig med individets indflydelse på samfundet og på "makroniveau" ses der på samfundets indvirke på individet.

- Socialisation (primær og sekundær):

Den primære socialisation er familien og venner, og den sekundære socialisation er institutioner som børnehaver, skoler, fritidsklubber osv. Den sekundærer socialisation bliver også beskrevet som: "Den institutionelle socialisation".

- Familietyper:

Senmordernitetens familietyper er følgende: "Team familien", "Den patriarkalske familie", "Svingdørsfamilien" og "Det sociale akvarium".
Team familien er karakteriseret ved faste aftaler mellem familiens medlemmer samt fællesskab dog med fokus på individualitet.
Hos den patriarkalske familietype er det manden som er familiens overhoved og denne som er familiens ansigt udadtil ved at drage vigtige beslutninger m.m. Familie typen er meget traditionel og vægter en autoritær opdragelse højt hvilket bevirker der er højere tendens til faste normer, begrænset individuel frihed og den enkelte underordner sig fællesskabet. Denne familietype er primært set i muslimske samfund.
Svingdørsfamilien er beskrevet som en svag, moderne familie hvor opdragelsesmetoderne kan ses på linje med Laissez-fair-opdragelsen hvor svage normer og udstrakt frihed er i fokus. Individuel frihed og individuelle aktiviteter er i fokus og fællesskabet er begrænset eller nedprioriteret (Man mødes i svingdøren).
"Det sociale akvarium" er på linje med svingdørsfamilien en svag, moderne familie hvor de absolut ikke ses nogen faste rutiner eller normer, familielivet er uorganiseret, der er et meget begrænset fællesskab indenfor familien. Den individuelle frihed er stor (man svømmer rundt i familien som en fisk i et akvarium).

- Familiens funktioner:

Der er i senmoderniteten en tendens til at familien bliver tømmet for funktioner (funktionstømning), i og med kernefamilien eller "Den Store Familie" er blevet opløst og underprioriteret og mennesker hellere vil mødes med venner og kollegaer o.a. Hvor familien i det traditionelle samfund havde en "reproduktiv funktion" som gik ud på frembringelsen af nye statsborgere, har familien i det senmordene samfund . Hvor man altså før var sammen om intimitet, nære værdier og fælleskab, og produktion som helhed, er man i dag i højere grad sammen om kolde værdier, individualitet og forbrug og familien bliver på den måde funktionstømt efter som produktionsbegrebet er nedprioriteret. Nogle vil mene denne udvikling er sket på baggrund af at den sekundære socialisation har overtaget opdragelsen af børnene og derved nedprioriterer disses fokus på nære værdier osv samtidig med at institutionerne fratager forældrene og familiens primære ansvar for børnenes identitetsdannelse samt socialisation.

- Social arv og social mobilitet:

Ved "Den sociale arv" forstås et menneske nedarvede erhvervsmæssige egenskaber fra dets forældre af. Et eksempel på dette kunne være at et ungt menneske vælger at bliver landmand fordi den ene af personens forældre også er det.
Social mobilitet betegner forholdet mellem forældre og børn, eksempelvis målt ved uddannelsesniveau og/eller indkomst. Et samfunds samlede sociale mobilitet vurderes derfor på baggrund af undersøgelser af, hvor stor den statistiske sandsynlighed er, for at en person, der er ramt af chanceulighed, trods sin oprindelsesklasse, opnår en høj position i samfundet. Denne position kan vurderes på baggrund af de ressourcer, den pågældende har til rådighed, f.eks. mængden af kulturel kapital.

- Funktionalisme:

"Funktionalismen" opnåede sin stærkeste position i perioden ca. 1945-70, navnlig i amerikansk sociologi, hvor de førende repræsentanter var R.K. Merton og T. Parsons.
I den tidlige funktionalistiske sociologi gik man ud fra, at samfundet som helhed var en funktionel enhed, hvor alle elementer udførte en funktion, og alle var nødvendige for helhedens overlevelse. Social ulighed ville fx altid findes i ethvert samfund, fordi den gavner samfundets overlevelsesevne ved at sikre fordelingen af de bedst kvalificerede personer til de mest krævende samfundspositioner.
Funktionalismen blev i løbet af 1960'erne kritiseret for at være ude af stand til at kunne forklare forandring og for at overse de enkelte menneskers frie valg og handlemuligheder. Den blev også betragtet som et forsvar for de bestående forhold, bl.a. ved at forklare disse forhold ved de formål, de tjener, altså deres gavnlige virkninger.

- Differentiering:

Differentiering beskriver et menneskes evne til at kunne "differentiere" (adskille) sig selv fra andre mennesker igennem brug af refleksion. Differentiering kan ses som en mulig kilde til øget individualitet da et menneske med høj grad af differentiering har lettere ved at begå sig uafhængigt af en gruppe eller et fællesskab.

- Fordom samt årsager til fordomme:

En fordom er en forudfattet, ofte negativ holdning som typisk er dannet på et mangelfuldt eller forkert grundlag, og som man er utilbøjelig til at ændre. En mulig årsag til fordomme kan i forhold til netop dette emne: "Livsstil, identitet og unge" være mangel på refleksivitet og hos det enkelte individ som følge af for høj grad af individualitet, hvilket bevirker at det enkelte menneske kun har begrænset indsigt i andre mennesker, fællesskaber og samfund og derfor ikke har mulighed for at se en sag fra flere vinkler end personens subjektive erfaringer af en pågældende sag.

- Kultur og multikultur:

Kultur noget man kan være eller tilhøre, og der er typisk ikke tale om én, men om flere "kulturer".
Her menes bestemte samfunds samlede indretning, men ordet bruges enten om samfunds rent symbolske udtryk, udelukkende om dets materielle genstande eller om den skjulte 'kerne' bag dets mangfoldige udtryk. Eksempler på dette: folkekulturen i Himmerland,digital kultur eller storbyens subkulturer (emo'er osv.).
Kultur anvendes både som gruppebetegnelse og som identificeringsbetegnelse.
Multikulturalisme er – i sin normative politiske betydning – en ideologi om, hvordan samfundet bør håndtere kulturel diversitet. I modsætning til pluralisme, som fokuserer på individets rettigheder, er multikulturalisme forbundet med grupperettigheder knyttet til individers kulturelle identitet og tilhørsforhold – eksempelvis retten til egne skoler med egne læseplaner etc. Multikulturalister fører således ikke en individuel rettighedspolitik, men derimod en kollektiv identitetspolitik.

- Klasse:

Begrebet: "klasse" bruges ofte synonymt med betegnelsen socialgruppe til beskrivelse af social ulighed.
Det er positionen i den samfundsmæssige arbejdsdeling, der er afgørende for, hvilken klasse eller socialgruppe den enkelte placeres i. Nogle socialgruppeinddelinger anvender dog andre kriterier end den arbejdsmæssige position, fx livsstil, uddannelsesniveau eller social anseelse. Socialgrupper er på denne måde et elastisk og pragmatisk begreb.

- Alex Honnets teori om anerkendelse:

Axel Honneth er en tysk sociolog hvis udgangspunkt er at vi som individer ikke kan udvikle en identitet uden anerkendelse. Dvs. at uden anerkendelse har spørgsmålet "hvem er jeg?" intet svar. Og derfor er anerkendelse den vigtigste identitetsskaber. Honneth benytter sig at tre anerkendelsesfærer:

- Privatsfæren (selvtillid)
- Den retslige sfære (selvagtelse)
- Den solidariske sfære (selvværdsættelse)

Privatsfæren:
Omhandler de nære relationer som familien og tætte venskaber. Kærligheden i de nære relationer gør at de enkelte individ bliver fortrolig med sine ressourcer og værdier og ser dem blive anerkendt - altså selvtillid og selvværdfølelse Derfor ser man også at personer der har været udsat for fysiske overgreb som fx incest og vold forvolder på den grundlæggende selvtillid og selvværdfølelse.
Den retslige sfære:
Omhandler den anerkendelse som vi som individer har adgang til gennem de lovmæssige relationer. Retten til ytringsfrihed fx At være indehaver af universelle rettigheder giver selvrespekt, hvilket gør os bevidste om at vi som individer har samfundsmæssige rettigheder og pligter på lige fod med andre. Selvagtelsen kan ødelægges hos et individ hvis de lovmæssige rettigheder bliver overtrådt eller ignoreret. Fx lovmæssige krænkelser på hele grupper som fx homoseksuelle og kvinder, men også individuelle krænkelser fx. kan selvagtelsen ødelægges hos en person der er fængslet selvom han er uskyldig.
Den solidariske sfære:
Omhandler den anerkendelse via fællesskabet og samfundslivet. I et fællesskab kan den enkelte blive anerkendt som et særegent individ og blive anerkendt for sine specielle evner og særlige kvaliteter. Fx når vi som individer (en elev) bliver anerkendt for vores særlige evner af fællesskabet (resten af klassen). Med denne anerkendelse kan det enkelte individ bidrage positivt til fællesskabet.
Hvis denne anerkendelse bliver krænket eller ikke opnås skader det den individuelle eller gruppens selvværdsættelse.

Det gode liv:
Disse tre ting mener Axel Honneth er de vigtigste for at opnå et godt liv. Derfor skal man opnå anerkendelse på alle tre niveauer for at få et lykkeligt liv. Heri ligger der en kritik af vores samfund idag hvor det at have succes og et lykkeligt liv skabes af individet selv. De tre anerkendelses former "arbejder sammen" og er forudsætningen for et fuldt integreret samfund. Fx Den kærlighed barnet får i barndommen er forudsætningen for et vellykket møde med samfundet hvis udvikling det kan bidrage konstruktivt til.

- Bourdieus kapiter:

Social kapital: det enkelte individs sociale netværk og kontakter. Hvis man har høj social kapital har man et bredt netværk og gode sociale relationer.

Økonomisk kapital: økonomisk kapital er et udtryk for det enkelte individs økonomi, altså hvor meget man ejer. Man har høj økonomisk kapital hvis man har en god/stabil økonomi og materielle goder. Mange penge skaber flere muligheder for den enkelte. Har man høj økonomisk kapital kan man bruge de økonomiske goder at få en højere social kapital i og med at man kan betale sig fra ting og få nye kontakter, eksempelvis hvis man betaler for et højskoleophold der samtidig også giver mulighede for at opnå en højere kulturel kapital. Dette er blot et eksempel på hvordan en høj grad af et bestemt kapital kan medvirke til at opnå en højere grad af de andre kapitaler.

Kulturel kapital: uddannelse, sprog, dannelse - bred viden om det kulturelle. Man kan opnår en højere økonomisk kapital, hvis man har en høj kulturel kapital i form af en god/lang uddannelse. Man kan også opnå en højere social kapital hvis man eksempelvis går på et gymnasium (uddannelse - kulturel kapital) og lærer nye mennesker at kende.

Symbolsk kapital: den fjerde kapitalform som de andre tre grundtyper kan fremtræde i. Det er den kapital som ens omgivelser tillægger værdi. Man kan bruge de tre ovenstående kapitaler til at veksle mellem og opnår højere ressourcer i hver kategori. Altså en kapitalform tillægges en symbolsk værdi. Eksempelvis kan en smart bil (økonomisk kapital) fremstå som et statussymbol (symbolsk kapital). Det, der skaber denne symbolske kapital, er netop, at individernes opfattelser tillægger kapitalen noget mere.

Habitus: den enkeltes normer og værdier, den identitet man tillægger sig alt efter hvilken social gruppe man befinder sig i, i det gældende øjeblik. Den symbolske kapital bliver styret af de tre andre kapitaler, den symbolske kapital bliver påvirket af feltet, som så påvirker habitus. Habitus påvirker endvidere ens livsstil og medvirker til ye livserfaringer, som så leder til den enkeltes personlighed.

bkjln.png
bkjln.png








- Marx’s klassebegreb:

Klassebegrebet blev først indført af den tyske sociolog Karl Marx som anses for at være kommunismens fader (grundlægger) og dannede sammen Friedrich Engels grundlaget for "den videnskabelige socialisme". Marx levede fra 1818-1883 og skabte derfor sin klasseteori på baggrund af den industrialiseringstendens der sås i samfundet på daværende tidspunkt i verdenshistorien.
Inden for den samfundsvidenskabelige teori opfattes klasser som klynger af positioner i samfunds strukturen afgrænset gennem deres indbyrdes relationer på arbejdsmarkedet og på arbejdspladsen.
Klasserne eksisterer i princippet uafhængigt af de individer, der befolker dem, og ifølge marxistisk teori er der uoverstigelige interessemodsætninger mellem de to hovedklasser, nemlig ejerne af produktionsmidlerne, kaldet borgerskabet ellerkapitalisterne, og ikke-ejerne, kaldet proletariatet eller arbejderklassen, idet proletariatet er underlagt kapitalens økonomiske udbytning.
Ifølge teorien vil disse interessemodsætninger tiltage i styrke, klassestrukturen vil blive yderligere polariseret, og gennem en voksende forarmning af arbejderklassen vil der blive skabt klassebevidsthed, dvs. en forståelse blandt klassemedlemmerne af deres fælles interesser baseret på deres egen klassesituation og i opposition til interesserne hos andre klasser.
Gennem klassebevidsthed forvandles de modsatrettede klasseinteresser til klassekamp, dvs. en uforsonlig politisk og/eller økonomisk strid baseret på klasseinteresser. Klassekampen vil gennem arbejderklassens totale sejr resultere i afskaffelse af den private ejendomsret, og et klasseløst samfund vil dermed være skabt.
Marxistisk klasseteori er således først og fremmest en teori om social konflikt og om, hvorledes den driver den historiske udvikling.