Økonomiske skoler
- Klassikerne med Adam Smith: ingen statsindblanding
- Kritik af Keynes er at hans idéer om regulering for markedet indbefatter multiplikatoreffekten som er en kortsigtet løsning på en krise og til sidst vil munde ud i en højere inflation end tidligere.
-Keynes: grov-tuning


Man bruger makropolitikken til at dæmpe voldsomme konjunkturudsving i samfundet.Det vil sige at man henholdsvis kan ændre skatterne og afgifter for at opretholde den ønskede balance mellem højkunjunktur og lavkunjunktur.
- Neo-klassikere/Milton Friedman: ingen statsindblanding


Neo-klassikerne mener at markedet er selvregulerende og at enhver indblanding fra starten burde standses fordi det skader den naturlige udvikling markedet hele tiden gennemgår. De mener at markedet skal regulere sig selv. de deler samme holdning som monetaristerne og den monetære ideologi som også præger EU’s politik.
- Neo-keynesianere: Fine-tuning Det økonomiske kredsløb

man skal lave små ændringer som at sænke skatten lidt eller investere i enkelte projekter og ikke bare “sparke gang i skidtet” og håbe